Basilika-cisternen
Istanbul har adskillige vandreservoirer, som romerne byggede. Kejser Justinian byggede Basilica-reservoiret efter Nika-opstanden i 532. I hele den romerske periode blev Basilica-reservoiret brugt til at forsyne paladset og andre bygninger med vand. Efter erobringen brugte man vandet fra reservoiret til at vande haven ved Topkapi-paladset. Reservoirets eksistens var ukendt, men det blev genopdaget i 1546.
Basilika-cisternen i Istanbul
The Basilica Cistern, also known as "Yerebatan Sarnıcı" (Cistern of the Sunken Palace), is one of Istanbul’s most captivating ancient structures. Built during the reign of Byzantine Emperor Justinian I in the 6th century, this massive underground water reservoir was used to store and supply water to the Great Palace and other buildings in the area. Today, the cistern is an intriguing tourist attraction, drawing visitors with its mysterious ambiance, dim lighting, and stunning architecture.
Beliggenhed og tilgængelighed
Basilica-cisternen ligger praktisk placeret i Istanbuls Sultanahmet-distrikt, i gåafstand fra andre populære seværdigheder som Hagia Sophia, Den Blå Moské og Topkapi-paladset. Den præcise adresse er:
Adresse: Alemdar, Yerebatan Cd. 1/3, 34110 Fatih/Istanbul, Tyrkiet
Besøgende kan nemt komme til Basilika-cisternen med offentlig transport. Sporvognslinje T1 stopper ved Sultanahmet-stationen, kun få minutters gang fra indgangen til cisternen. Området er godt skiltet, så turister nemt kan finde vej dertil fra andre store seværdigheder i nærheden.
Entrépriser og åbningstider
For at hjælpe med at bevare dette historiske sted, opkræves der et entrégebyr for besøgende. Gebyrerne og åbningstiderne opdateres løbende, så det anbefales at tjekke dem på forhånd.
Entrépris:
Cirka 900 tyrkiske lira (TRY) pr. person (prisen kan ændres).
Der er som regel en separat kø til turister, og det er en god idé at komme tidligt på dagen for at undgå store menneskemængder.
Åbningstider:
Basilica-cisternen er åben hver dag fra kl. 9:00 til kl. 7:00, men det sidste tidspunkt, hvor man kan komme ind, er normalt omkring kl. 6:30.
I løbet af helligdage og i højsæsonen for turister kan åbningstiderne variere en smule, så det er en god idé at tjekke det på forhånd, især hvis du besøger stedet i en ferieperiode.
Arkitektoniske træk og historie
Basilica-cisternen dækker næsten 9,800 kvadratmeter (105,000 kvadratfod) og kan indeholde op til 80,000 kubikmeter (21 millioner liter) vand. Den er bygget med imponerende ingeniørkunst og kunstnerisk flair, og den har overlevet århundreders brug og endda jordskælv. Her er nogle af de vigtigste elementer i dens konstruktion og design:
Søjler og hvælvede lofter: Cisternen indeholder 336 marmorsøjler, der er arrangeret i 12 rækker, og hver række består af 28 søjler, der er placeret med cirka 5 meters (16 fod) mellemrum. Hver søjle er cirka 9 meter (30 fod) høj og bærer en række hvælvede lofter. Arkitekturen er både funktionel og udsmykket, og mange af søjlerne har udskårne detaljer, såsom korintiske og doriske stilarter. Det svage lysindfald indeni skaber en mystisk og overjordisk atmosfære, som forstærker oplevelsen for de besøgende.
Medusa-hovederne: Måske er de to Medusa-hoveder, der bruges som sokler til to af søjlerne i det nordvestlige hjørne, det mest berømte element i Basilica-cisternen. Det ene hoved er placeret sidelæns, mens det andet er vendt på hovedet. Man mener, at disse hoveder er blevet genbrugt fra tidligere romerske bygninger, hvilket var en almindelig praksis på den tid. Den præcise årsag til deres placering er stadig et mysterium, men nogle mener, at det var for at modvirke den mytiske kraft i Medusas blik eller simpelthen for at passe til søjlernes støtte.
Karpelaks og mystiske vande: Det lave vand i cisternen er hjemsted for forskellige fiskearter, primært karper, som man kan se svømme rundt mellem søjlerne. Tilstedeværelsen af fisk har både en praktisk og en symbolsk betydning; man mente engang, at fisk kunne hjælpe med at opdage gift i vandet, men i dag bidrager de mere til at forstærke cisternens mystiske atmosfære.
Murstensvægge og vandtætning: Cisternens murstensvægge er cirka 4 meter (13 fod) tykke og blev vandtætte ved hjælp af en speciel mørtelbelægning. Denne robuste konstruktion har bidraget til, at cisternen har kunnet holde i århundreder, også gennem større jordskælv, som har påvirket byen gennem årene.
Historisk betydning og formål
Basilika-cisternen blev oprindeligt bygget for at forsyne de byzantinske paladser og de omkringliggende bygninger med vand. Vandet blev ledt fra Beograd-skoven via Valens-akvædukten og opbevaret i cisternen, hvilket sikrede en stabil vandforsyning til paladset og andre vigtige bygninger i tilfælde af belejring eller tørke.
Under det Osmanniske Rige blev cisternen stort set forladt, da osmannerne foretrak vandforsyningssystemer med direkte vandtilførsel. Den blev dog genopdaget i det 16. århundrede og åbnet for offentligheden i 1980'erne efter omfattende renoveringer. I dag fungerer den som en populær turistattraktion med en stemningsfuld belysning og gangstier, der giver besøgende mulighed for at udforske dette arkitektoniske mesterværk.
Nyttige råd og god opførsel for besøgende
Når du besøger Basilika-cisternen, er det en god idé at huske på et par ting, så du får mest muligt ud af dit besøg:
Det bedste tidspunkt at besøge stedet er tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, da der typisk er færre mennesker, og du kan nyde en mere rolig oplevelse. Hvis du besøger stedet i perioder, hvor der ikke er så mange turister, kan du også undgå lange køer.
Fotografering: Fotografering er tilladt, og det dæmpede lys indenfor skaber mulighed for at tage fantastiske og stemningsfulde billeder. Brugen af blitz kan dog være begrænset for at undgå at forstyrre andre besøgende og selve den historiske bygning.
Fodtøj og gangstier: Der kan være fugtigt i cisternen, og nogle af gangstierne kan være glatte. Det anbefales at bruge behageligt og skridsikkert fodtøj for at sikre et sikkert besøg.
Respekt for stedet: Da dette er et historisk sted med en lang fortid, bør besøgende udvise hensyn og bidrage til at bevare cisternens særlige atmosfære. Undgå høje lyde, og vær hensynsfuld over for andre besøgende og området.
bevaringsindsatsen for dette unikke område.
Nærliggende seværdigheder
Basilica-cisternen er omgivet af flere andre berømte seværdigheder, hvilket gør den til et ideelt stop på en dag, hvor man udforsker Istanbuls historiske kvarter. Efter at have besøgt cisternen kan man gå til disse populære steder:
Hagia SofiaHagia Sophia ligger lige på den anden side af gaden og er et imponerende eksempel på byzantinsk arkitektur og et UNESCO-verdensarvssted. Den har tidligere været kirke og derefter moské, og er nu igen en fungerende moské. Hagia Sophia er kendt for sin enorme kuppel og de antikke mosaikker.
Den Blå MoskéDenne berømte moské ligger i nærheden og imponerer med sit smukke interiør, der er dekoreret med blå fliser, og sine imponerende kupler. Den er stadig en fungerende moské, så det er vigtigt at tjekke bønnetiderne, før du besøger den.
Topkapi-paladsetLige i nærheden, kun en kort gåtur derhen, ligger Topkapi-paladset, som var de osmanniske sultaners residens, og det rummer en imponerende samling af artefakter, herunder hellige relikvier, smykker og våben.
Hippodromen i KonstantinopelSultanahmet-pladsen var engang stedet, hvor det byzantinske hippodrom lå, og her blev der afholdt vognløb og offentlige arrangementer. I dag kan man stadig se flere historiske monumenter, herunder Theodosius-obelisken og Slangekolonnen.
Basilica-cisternens placering
The Basilica Cistern is three hundred and thirty-six feet long, a hundred and eighty-two feet broad, and two hundred and twenty-four Roman paces in circumference. The roof, arches, and sides are all brickwork covered with terra-cotta, which is not the least impaired by time. Three hundred and thirty-six pillars support the roof.
I det yderste venstre hjørne af cisternen, på et lidt lavere niveau, stod en af søjlerne, der var monteret på antikke, klassiske sokler og understøttet af gorgonhoveder. Det ene hoved var vendt på hovedet, og det andet var vendt korrekt. I græsk mytologi var gorgonerne tre søstre, og Perseus dræbte Medusa, som var en af dem.




